Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ferie

Barnets ferie og andet fravær noteres i Aula.

Der er i Kolding kommune besluttet, at der i udvalgte ferieperioder er såkaldt behovs åbent. Behovs åbent betyder, at der fordelt i kommunen er enkelte institutioner, der holder åbent. Begrundelsen for behovs åbent er, at udnytte ressourcerne bedst muligt i perioder, hvor der er få børn. 

Behovspasningen for Børnehuset Brunebjerg foregår i samarbejde med Daginstitutionen Tved, Idræt og Musik.
I 2026 afvikles behovspasningen i Daginstitutionen Tved, Idræt og Musik.

Børne- og Uddannelsesudvalget har besluttet, at der i dagpleje og daginstitutioner vil være behovsåbent i følgende perioder:

  • De tre hverdage før påske
  • Fredag efter Kristi Himmelfartsdag
  • Uge 28, 29 og 30
  • Dagene mellem jul og nytår

Det betyder, at hvis man har et pasningsbehov, kan man få sit barn passet i disse perioder — dog ikke på grundlovsdag den 5. juni og den 24. december. Der tilbydes ingen alternativ pasning disse to dage.

Vi ønsker også at præcisere, at der ikke nødvendigvis vil være kendte voksne til stede i hele åbningstiden under behovspasningen.

Som nævnt foregår behovsugerne i et samarbejde mellem de to dagtilbud.

  • I lige år er det TVED, der holder åbent.
  • I ulige år er det Brunebjerg, der holder åbent.

Ledelsen af behovsugerne går på skift mellem de to dagtilbud.

Forud for behovsuger og ferieuger vil der blive udsendt besked på Aula. Vi forventer, at forældre besvarer disse henvendelser og giver præcise tilbagemeldinger, så vi kan planlægge personalebemanding og sikre en god udnyttelse af ressourcerne hele året.

Ud over informationen om behovspasning vil vi gerne understrege vores faglige holdning: Alle børn har behov for fri og ferie.

Derfor spørger institutionen ind til forskellige ferieuger og forventer en tilbagemelding fra alle forældre omkring dette!