Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart og overgange

 

I forbindelse med opstart i vuggestue/børnehave, inviteres I til en opstartssamtale,  hvor I som forældre kan fortælle om lige præcis jeres barn, dets rytmer og rutiner. Her er også muligt at få vendt jeres forventninger til institutionen og sammen med stuepædagogen laver I en plan for hvorledes jeres barns opstart skal forløbe.  Til samtalen skaber vi indsigt i vores pædagogiske praksis, så forældre får mest mulig viden om, den hverdag og tid barnet får her hos os.

Det sidste år i børnehaven inden skolestart er det år, hvor der sættes pædagogisk fokus på at gøre barnet
parat til de udfordringer, det vil møde i skolen. Denne ”parathed” drejer sig ikke om at kunne skrive bogstaver
eller tal, men skal opfattes langt bredere idet paratheden skal ses inden for de 6 læreplanstemaer, hvor
barnets alsidige kompetencer øges og udvikles. Vi etablerer et skoleunderstøttende pædagogisk læringsmiljø,
der skaber sammenhæng til 0. klassen i samarbejde med vores distriktsskole. Vores profil indeholder
en beskrivelse af de kompetencer, som vi gerne vil være medbidrager af, således barnets viden om sig selv
og det omgivende miljø skaber helhed i barnets børnehaveliv og kommende skoleliv. Punkterne skal ses
som arbejdspunkter og ikke en tjekliste, der skal være opnået inden skolestart.